Familie-Spejd

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
3 - 6 årige & forældre
Mødedag/tid: 
Hver 2. søndag kl. 10 - 11.30
Ledere: 
Søren Noort Hansen
Christine Wortmann Ulse
Fam-spejd
Fam.spejd .4.17

3 - 6 årige børn samt deres forældre

Familie-Spejd er for børn i alderen 3-6 år samt deres forældre. Aktiviterne er tilpasset denne aldersgruppe, men yngre søskende er også velkomne.
Her har hele familien mulighed for at være sammen med andre familier og lave sjove, spændende og udfordringende aktiviteter

Vi hejser flag, tænder bål, leger i skoven, laver sjove ting i naturen, kikker på biller og edderkopper, laver vindmøller og mange andre ting.

Vi mødes normalt søndage i ulige uger kl. 10 - 11.30 ved ”Huset ved Skoven” - Skovvejen 83, 4200 Slagelse, og vi er næsten altid ude i naturen (læs: hvis det vælter ned, så finder vi på noget indenfor). Mange af aktiviterne følger årets gang og er en forsmag/introduktion til spejderlivets glæder. Vi lægger vægt på, at der skal være god tid til at lege og udforske naturen.

Når man starter i skole rykker man op i Mikroflokken.

Eksempler på aktiviteter:
 - Hjemmelavet æblemost - tag æbler med, og lav den skønneste æblemost.
 - Lav et flot græskarhoved til Haloween.
 - Kælketur (hvis der er sne)
 - Lav fuglekugler til de sultne fugle.
 - Geocache - GPS skattejagt.
 - Verdenshjørner - lær om verdenshjørner og kompas.
 - Klatring - bliv udfordret på vores klatrevæg.
 - Opgaveløb - Vi har lystskoven i "baghaven", og en tur rundt om Studentersøen eller til Etterbjerg med indlagte opgaver, er altid et hit.
 - Lav din egen bue og pil
... og meget mere.

Med spejderhilsen
Christine og Søren

Program